Xian - Lidt af hvert

Vores hotel i millionbyen Xian, kunne vi ikke klage over. Det var over standarten og det allerbedste var, at klima anlægget virkede, så vi nu kunne få en ordentlig nats søvn. Skønt

Begge billeder er fra Hotellets Foyer

Men ellers var her masser af lidt ældre, uden måske ligefrem at være historisk, Kina at opleve

Og heldigvis holdes nogle traditioner ved lige. Her en nærliggende park midt i byen, hvor de ældre søger hen tidligt om morgnen, medbringende deres fugle i bur, som herren her ovenfor og hvor de så starter dagen med Tai-chi og anden form for motion

Men Xian bød også på forkælelse for trætte fødder. Vi fik den mest fantastiske kinesiske fodmassage af traditionelt uddannede læger.

Xian - Den store Moské, Basaren og den store vildgås´ pagode.

I hjertet af Xian, i et af byens ældste og mest interessante kvartere, ligger en af de største og ældste moskéer i Kina. Områden er beboet af muslimer i et basar lignede område, der syder af liv. Lige så tæt og livligt der er i gaderne, lige så tyst og svalt er der på den anden side af muren, på Moskéens område.  Den blev bygget i 742 under Tangdynastiet, da der dengang var mange muslimske handelsrejsende. Og efterhånden som de slog sig ned her, blev de en velintegreret del af samfundet, vel var de muslimer, men de var også handelsfolk, og at de blev så velintererede mener man skyldtes at begge parter var afhængige af hinanden og et positivt samliv. Og selvom det er en moské, er den da også bygget i meget kinesisk stil , med smukke svungne tagskæg pavillioner og den vanlige opdeling med fire gårdspladser.

Her ses bedehallen, hvor kun musliner har adgang. Moskéen bruges den dag i dag.

Minareten

Så fredfyldt og rart der var, som at træde ind i en oase, efter storbyens støv og pulserende liv.

Det samme kan man sige om Den store vildgås Pagode.

Et muromkranset tempelkompleks, der under vores gode ven Tangs dynasti, var beboet af 300 buddhistiske munke og er et af de ganske få monumenter der har stået siden Tang dynastiet. Historien er som følger : Ved Den lille vildgås pagode, plejede munkene at spise kød. men en dag var der ikke mere kød og det gjorde munkene i dårligt humør. De fik øje på en flok vildgæs og en af munkene råbte for sjov "halløj, vi har ikke kød at spise, og det burde Buddha vide" I det samme brækkede førergåsen sine vinger og faldt død til jorden.  Munkene ¨blev forfærdede og sagde"Det er Buddha" De byggede en pagode hvor gåsen var faldet ned, og siden spiste munkene aldrig kød.

Pagoden er åben for turister og man kan komme helt til tops, hvad vi selvfølgelig også skulle...og vi skulle jo nødig komme op efter alle pensionisterne, så vi nåede toppen,7 etager, med tungen ude af halsen og sveden dryppende.....Men det var det værd, dejlig frisk luft og en fantastisk udsigt

Og så lige et par stemningsbilleder fra det muslimske kvarter.

Xian - Bymuren

Xians stolthed er ikke sådan at overse eller komme uden om. Den 14 km lange bymur er en sjældenhed, hvor de fleste af Kinas storbyer, har revet bymurene helt eller delvist ned, er denne stadig intakt og godt vedligeholdt.

Vi kom ved aftentide og det var dette smukke syn der mødte os. Vi besøgte muren ved morgentide den næste dag og bygningsværket er imponerende. Den er næsten lige så bred som en motorvej og giver et godt udsyn over byen, markeder, huse, forretninger, folkelivet i parker mm. Inden for murene ses den gamle bydel og udenfor en top moderne storby. Hele vejen rundt ses et utal af vagttårne, og selvom det naturligtvis fremvises som turistattraktion, er det også et yndet sted for de lokale at gå ture eller blot komme lidt op over byens larm og støv og  nyde udsigten fra en bænk.

En troværdig opvisning i krigskunst, til ære for turisterne, men en visuel og audiotiv måde at lade sig føre tilbage til en svunden tid.

Enkelte af vagttårnene er stadig pragtfuldt indrettet.

Xian - Tang Teater

Efter nogle hektiske dage i en pulserende metropol, fløj vi, med nogle timers forsinkelse, mod Xian. Xian er jo kun en lille by med omkring 5 mio. indbyggere...... Selvom det lyder enormt for en dansker fra et lilleputteland, der flyder af mælk og honning, eller en grønlænder for hvem hovedstaden huser knapt 16.000, så mærker man alligevel at man er kommet til en mindre by, når man når Xian. Vibrationerne, tempoet...jeg ved det ikke, men anderledes er det. Her bygges ligesom i Beijing, i vildt tempo og byen vokser støt. Man kan med rette sige at Xian har taget et tigerspring ind i det 21. århundrede, kinserne siger at vil du se Kinas udvikling igennem 10.000 år, skal du komme til Xian.

Xian har en storslået fortid som hovedstad for 13 forskellige dynastier, fra ca 1000 år før Kristi og frem til år 907. Byen hed dengang Chang´an -Evig fred og blev det forenede Kinas første hovedstad. Især under Tang dynastiet blomstrede byen og man mener det dengang har været verdens største by, med omkring 1 mio. indbyggere og den var endemålet for købmændenes lange rejse ad Silkevejen.

Også kulturelt blomstrede byen og den dag i dag, er Tang-teater en meget eftertragtet underholdning. Og jeg må da sige at dette, vores første kulturelle indslag i Xian, da også både var en smuk og rørende og æstetisk stor oplevelse. (Dog skal man kunne abstrahere fra asiaternes anderledes kultur omkring sådanne begivenheder.....det syntes som om halvdelen af salen, skulle snakke, grine, på toilettet, ud og ryge osv, under forestillingen) Men smuk smuk forestilling.

Beijing - Muren "A great wall, build by a great people"

Smukke bjergtinder beklædt med træer, strækker sig så langt øjet rækker. Hist og her lader nøddetræer sine grene med de mange grønne nyudsprungne blade, række ind over brystværnet og skydeskårene på muren. Rustne kanoner står med jævne mellemrum, mellem vagttårnene. Solen varmer de tusindvis og atter tusindvis af sten. Men vender man sig mod nord, mærker man et vidnesbyrd om, at koldere og mere ubamhjertige vinde kan blæse herfra. Man forstår godt at mongolerne og andre folkeslag nordfra, har ønsket del i det varmere og mere frugtbare Kina, på den anden side af bjergene. Millioner af kinesere har slidt og slæbt og en del måtte lade livet,under udførelsen af den Kinesiske mur. Byggeriet startede i 400-tallet før Kristi fødsel og startede som uafhængige murværker forskellige steder, ind til 221 før kristi, hvor Kina blev forenet under Qin-dynastiet og over 300.000 mand blev sat til at sammenkæde de forskellige murstykker. Arbejdet tog ti år og resultatet var langt fra så imponerende, som det der strækker sig for vore øjne idag. Det var de fleste steder, blot en jorvold i en skal af sten.

I de århundrederne der fulgte, har muren skiftesvist fået lov at forfalde og er blevet udbygget,udbedret. Enkelte kejsere har set det som et svaghedstegn og mangel på militære evner, at man var nødt til at have en jordvold som beskyttelse, mens andre fortsatte med at forbedre og forstærke muren som forsvarsværk.
Muren har haft sin betydning som forsvarsværk, men på ingen måde noget der står mål med det slid og slæb hundredetusindevis af kinesere har måtte lide. Og en stor del af tiden var arbejdet som vagt eller soldat på muren, et kedsomt og ensomt arbejde. Men Muren har fungeret glimrende som transport og informationsvej. Den er bred nok til, at flere ryttere kunne passere side ved side, og røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bringe nyheder om fjendtlige tropper videre.






Når man står der og ser muren bugte sig langs bjergtinderne, forundres man. Bjergene i sig selv er svært ufremkommelige, hvordan har det overhovdet været muligt at bygge dette enorme forsvarsværk. Det er tydeligt, at det er sket i en tid hvor et menneskeliv ikke havde større betydning for en hersker. Men man betages også og imponeres over storslåetheden.

Og vælger man at bestige muren ved Mutianyu, overrendes man heller ikke i samme grad af turister, så man har muligheden for at spadsere omkring og lade sjælen flyve århundreder tilbage.
Muren har været omgivet af myter, og af skiftesvis stolthed og foragt. Nixon har ved et besøg på muren sammen med Mao i 1972 sagt " A great wall, build by a great people" og været med til at cementere murens nye position som nationens stolthed.

Det siges også at muren er det eneste bygningsværk der kan ses fra rummet, men denne påstand blev skrevet i et amerikansk tidsskrift i 1893, og er altså aldrig blevet bekræftet af astronauter, men har vist sig at være en noget sejlivet myte.

Men fakta er at muren er af de mest besøgte turistattraktioner i landet.

Historie eller virkelighed, fakta eller myte, man har ikke været i Kina hvis man ikke har gået på den kinesiske mur.

Jeg må tilstå, at jeg havde forventet, at finde andre mindre åbentlyse seværdigheder som værende mest interessante. Og det gjorde jeg muligvis også, men det kom bag på mig at det der gjorde allerstørst indtryk på mig var...netop muren...... Det kan ikke beskrives, det må opleves.....