Minus 30 grader!

Denne gang er den god nok, DMI har lovet temperaturer under minus 30 grader og imodsætning til sidst de lovede det, så er den god nok denne gang. Termometeret har rundet de minus 32 og det er koldt. Rigtig koldt. Det giver forfrysninger på under 15 min, næsehårene fryser sammen og der samles is i øjenvipperne. Når man kommer inde fra varmen og ud, begynder man at hoste.

Det er nu ikke længere kun havnen der er frosset til, men hele fjorden og et godt stykke ud fra kysten og vi er nu landfast med resten af Grønland.

(bemærk de to små sorte prikker på isen....det er mennesker

der har begivet sig pænt langt ud...)

Folk fisker på isen halvvejs over mod fastlandet, bygderne er uden sejlforbindelse til omverdnen og bilerne går i stå og røgen fra byens skorstene kan ligesom ikke finde vej op.

Men smukt er det!

(Jeg ved dog ikke helt om Thomas synes det er så fedt, da han bruger timevis hver dag, også lørdag og søndag, på at starte byens biler.......)

Dmi skriver at det er den koldeste vinter i 15 år, der er nu mere is mellem Grønland og Canada end der har været siden 93.


Så som en af mine gode kollegaer sagde, så må Conni Hedegård til at finde et andet sted at tage folk med hen for at se på den globale opvarmning. For lige denne vinter, slår vi kulderekorder.

Lige for en god ordens skyld..... Min lille bil starter upåklageligt hver dag.... men når det er SÅ koldt går der ihvertfald 10 min fra man starter til man kan køre.... gearolien er så kold at man ikke kan sætte den i gear. Så nu er Thomas ved at instalere oliefyr i den.......

Vinter i Maniitsoq

Her ved udgangen af en lang og kedelig Januar, blev det atter tid til et lille indlæg på bloggen. Jeg havde ellers først tænkt at der jo ikke var noget godt at skrive om, men pludselig slog det mig at det gælder bare om at se de positive ting. Kort sagt har det været en måned med en del kampe, frustrationer og en følelse af at nok er nok. Nu. Det gælder både arbejdsmæssigt og omkring huset.

Men nok om det. Nu til det positive. Starten af Januar bød på kulde, seriøs kulde men smukt smukt vejr. DMI skrev godt nok temperaturer til ned omkring minus 30 grader, men helt så koldt ved jeg nu ikke om det var, men koldt det var det. For første gang i flere år, frøs havnen til. rigtig vinter som i gamle dage, var det.

Herefter bød Januar på snestorm, sne i pænt store mængder,mildt sagt, og godt med vind. Når man sidder indenfor, er den kombination fantastisk og hyggelig, når man skal være ude, ja så er det måske knapt så morsomt, men alligevel facinerende.

Mindre sjovt er det måske, når man for 5 dag i træk skal rydde flere kubikmeter sne for at nå frem til sin hoveddør......

Og nå ja....der skete alligevel nogle gode ting arbejdsmæssigt lige i de allersidste dage af Januar. Vi havde psykisk arbejdsmiljø i focus og det rykkede ihvertfald noget for mig. Huset? Ja, det vil jeg undlade at kommentere mere på lige nu.

En dag på arbejde

Jeg vil lige bruge denne måned uden de store oplevelser, til at lave et lille indlæg om hvad det egentlig er jeg går og laver heroppe i pænt mange timer hver uge.

Jeg er ansat til 40 timer ugentligt(det bliver dog altid til en del mere) og i et vist omfang må jeg lægge disse timer som det passer ind i ugens og patienternes planer som jeg finder hensigtsmæssigt . Derudover har jeg rådighedsvagter så jeg kan ringes op eller komme ind efter behov.

En normal dag starter kl 07. hvor jeg gør klar til dagens dont. Morgenkonference kl. 08 og fra 09 til kl 12 er der åben konsultation hvor patienter kan komme og hente medicin, samtale eller hjælp på anden måde.

Så er det frokost, hvis det er muligt, og eftermiddagen går med tværfaglige møder, længere samtaler, dosere medicin, hjemmebesøg mm. Så her er det min lille bil gør størst gavn. Som nogle af mine kollegaer kan bekræfte, er min bil næremest en man tager på, imodsætning til det monstrum sygehuset stiller til rådighed og som vi er pænt mange der ellers deles om.

Nå det var et lille sidespring og ok...jeg ved godt det ikke er voldsomt nødvendig med en bil her i byen......

Nå men ellers står det på tæt samarbejde med kriminal forsorgen, politiet, socialforvaltningen og naturligvis patienterne. Og undervisning af patienter, støttepersoner og andre har jeg også prøvet. Det er blevet til flere patient ledsager ture til Nuuk, med og uden politieskorte, sjove mærkelige, svære, uforglemmelige episoder, et par ægteskabstilbud og en del kaffemik-invitationer. Jeg synes selv jeg har det bedste arbejde man kan tænke sig og holder meget af mine patienter.

Der er ting jeg kan ønske anderledes men det er kedelig historie,jeg ikke skal trætte jer med.

Julegæster

I år var vi så heldige at få julegæster fra Danmark. Min søster skulle komme den 18 og min svoger følge efter den 21 dec. Tina, min søster måtte en tur over Nuuk og overnatte, men kom så frem den 19 dec. Og noget af det første vi gjorde var selvfølgelig at gå en tur op og kigge på huset. Fantastisk vejr, ingen vind, solskin og kun omkring minus 10 grader.

Tid til at holde gamle traditioner ved lige med bla at lave kilovis af marcipan og kransekagekonfekt.

Derud over fik vi snakket, hygget, kørt snescooter, julet og som altid i min søster og svogers selskab, spist og drukket rigelig, men fantastisk vin og mad.

Inden vi så os om var julen over og nytåret stod for døren, men inden da måtte min søster og svoger tilbage til Danmark.

Nogle hyggelige juledage med kæresten, søster, svoger, lillebror svigerforældre og kaffemik, julegudstjeneste, sneboldkampe og gaver, kom og gik.

Drømmehuset 3 - Der lukkes og slukkes for vinteren

Da vi kom hjem fra vores korte juleferie i Danmark var tømrene rejst hjem, huset var lukket og isoleret. Langt fra færdigt, men lukket og slukket vinteren over. Det giver os også et pusterum til stille og roligt at få bestilt køkken hvidevarer, brændeovn osv. Sådan ser huset altså så ud pt g de næste par måneder:

Der er lagt tagpap på som senere kommer til at fungere som et perfekt underlag for det rigtige tagbelægning.

Huset er isoleret og næste projekt er at få støbt beton gulv i stueetagen og lagt gulvvarme og klinker på.

Der er stadig en del løse ender, men manglende vinduer og døre,samt andre småting der skal ordnes den næste tid, så der er stadig nok at lave.

Men vi HÅBER at det nu kan lade sig gøre at flytte ind til sommer.

December i glimt

Ja, på denne årets sidste dag hvor december er fløjet afsted, må jeg jo erkende at jeg ikke har fået skrevet så meget den sidste måneds td. Og selvom jeg ved der er nogen.....jeg vil ikke nævne navne og hænge enkelte kollegaer ud..... men nogen der har talt om jeg nok ikke har noget liv, siden der er så lidt at berette om, så må jeg lige indskyde at det snarere er det modsatte der er tilfældet. Denne december har budt på temmelig mange oplevelser.

Så der bliver vist kun plads til at se tilbage i glimt.

Slutningen af november startede med en lille ferie til Danmark:

Et par dage i sommerhuset i Agger med familie, hvor Vesterhavet viste sig fra en smuk og stormende side.

Og herefter et par dage i Kerteminde

med bla juleindkøb, champagne ved bålet i haven på Kystvej, familiebesøg og alt for megen god mad og vin.

Et par dage i københavn blev det også til inden vi atter vendte næsen mod Grønland.

Hjemme ventede en frygtet julefrokost med AMS..............

Kønt, ikke?

Og hjemme ventede også........Pias nye bil.... jeg havde lovet mig selv ikke at prale, det er bare lidt svært at lade være.....så her et par billeder af vidunderet......

Den kører som en drøm :-D

Og julehygge på sygehuset, med Lucia optog jule gløgg og æbleskiver

Og så fik vi besøg af min søster og svoger....men det bliver et kapitel fo sig selv.