Sommer betyder hvaler

Et længe ventet syn, der bebuder sommerens komme, er hvalerne. Og vi er heldige her omkring Maniitsoq, hvor det nærmest vrimler med pukkelhvaler. De er ikke så sky, kommer tæt på land og underholder indimellem med at kaste sig op af vandet eller vinke med lufferne(ok det er måske ikke til ære for os, men alligevel) men det meste af tiden er det blåsen og rygfinnen vi ser, afsluttet med at de dykker og viser halen.

Man bliver aldrig træt af at studere disse elegante, rolige og værdige dyr. Og heldigvis nåede vore sommergæster at se dem på meget tæt hold.

Sommergæster

Ja, denne sommer bød på en del feriegæster. Først kom Thomas´ søn Lucas sammen med sine to kusiner. Lucas skulle have været her i ca tre uger, hvorefter Knud og Rosine skulle have taget ham med hjem til Dk, når de tog på ferie....men grundet div. undersøgelser, der desværre viste at Rosine er blevet uhelbredeligt syg af kræft, blev han her i næsten 6 uger. Det har naturligvis været en rigtig trist tid, men vi må glæde os over den tid vi har med hende endnu og de gode oplevelser der er gået forud.

Omkring 1. aug. kom min mormor på 82, min onkel og min mor. Det var min mormors største ønske at få lov at opleve Grønland endnu engang, inden hun skal herfra. Det gik over al forventning, vi fik hende da med ud at sejle nogle gange, hun var som tidligere, så betaget af vores smukke og fascinerende land. Og nu har vi snakket om at næste gang hun kommer, skal være om vinteren, der kan være endnu smukkere.

Min mor blev en uge efter min onkel og min mormor var rejst, og da havde vi også nogle smukke dage hvor vi kom i hytten, fik fisket oma.

Sommeren byder også på andre gæster, som jeg holder meget af, selvom de "griser" lidt på terrassen. (Snespurv)

Min onkel var i Grønland for første gang, og nød livet i stor stil, livsnyder som han er.

Jeg tror vi havde en enkelt dag eller to med regn, mens de var her, ellers har sommeren været usædvanlig fin.

Mormor, Lucas-alias Luxenborg med Santos på skødet og Rosine.

Sommergæsterne nød udsigten fra stuen.

Kaffetid på båden. Mor,Onkel Niels,Mormor, Rosine og Knud

Luxenborg og Santos i kahytten

Landstingsvalg 2009

Ja, de fleste af jer har nok hørt historien. Det startede med en mail fra Palle Christiansen, medstifter af partiet og inden vi så os om var en spændende valgkamp skudt igang, med alt hvad det indebærer af forberedelse, rejseaktivitet, vælgermøder, optræden på tv radio osv osv. Spændende, grænseoverskridende og helt fantastisk livsbekrætende. Ja, jeg er ihvertfald ikke færdig med politik, nu skal jeg have lidt gang i den knapt eksisterende lokal afdeling.

Vores Formand, Jens B. Fredriksen i midten, sammen med Sussi Jensen og Pavia Lyberth, til vælgermøde her i Maniitsoq. (Lad os bare diplomatisk sige at kammerateri, snyderi og forskelsbehandling også eksisterer her i bedste velgående, men nu efter valget og magtskifte, er jeg sikker på at der er kommet nye boller på suppen)

Pavia, Sussi og jeg på vej ud og hænge plakater op i Nuuk

Michael, Peter,Palle,Karen og jeg

Resultatet? Ja, det gik hæderligt, for en ikke indfødt og stort set ukendt ud over i Nuuk og Maniitsoq og selv om vi for partiet kunne have ønsket os flere mandater, så fik vi det alligevel stort set som vi ønskede, fik væltet Siumut og kom i landsstyre koalition.

Opsumering fra månederne der gik.......

Ja, en del vand er rendt i elven, siden sidste indlæg her på bloggen.

Jeg vil nøjes med i ganske korte træk, at nævne lidt af hvad tiden er gået med, og så lade billedindslag følge, under tema og med ganske få forklaringer.

Men en hektisk og omvæltende periode har det været.

Det startede med mit kandidatur til landstingsvalget, nogle sindsoprivende spændende,grænseoverskridende,fantastiske uger, men også hårde og ikke uden omkostinger.

Lad os bare diplomatisk sige at Thomas´ og mit forhold har været en del under pres, og sommeren bød også på en længe ventet flytning, alvorlig sygdom i den nærmeste familie, familiebesøg, der af samme årsag trak vældigt ud og meget meget andet. En sommer med følelsesmæssige store op og nedture, men igennem kommer man på den ene eller anden måde og det hele er faldet lidt til ro og en eller anden form for hverdag er ved at indfinde sig.

Inlæggene efter denne opsummering, handler om valget, hvaler, sommergæster, naturen heromkring, byen og naturligvis huset.

Bygdebesøg i Atammik

For to uger siden kom der psykiater til byen, som der plejer, to gange årligt. Vi skal så tilse de patinter der har størst behov og denne gang skulle vi også en tur til vores sydlige bygd, Atammik. Vi skulle sejle kl 7.00 mandag morgen i sidste uge, og hvilken morgen!! Smuk som bare F...øh pokker...



Solen er lige stået op over fjeldene, en skyfri himmel og sågar en havørn der kredser over os, lyden af en motor der starter og bryder den totale stilhed, den knirkende sne under fødderne og den ufattelig friske og knivskarpe luft, er med til at gøre denne morgen fuldendt.

Vi skal sejle med den gæve båd "Nivi". En bekvem og hurtig båd, med en kompetent, men også underholdende og behagelig skipper. Man kan roligt slappe af og nyde turen i fulde drag. Turen sydover kan ellers godt være noget....ukomfortabel..... men havet viste sig fra sin mest rolige og smukke side og når først vi kom lidt væk fra Maniitsoq, også fra den isfri side.

Herover: Psykiater Ellen Margrethe, foran den nye skole, der er under opførelse i Atammik.

Omkring kl 17, er det så ved at være slut for idag, og bygdens beboere stimler sammen, for at se os sejle.

Tak for denne gang og på gensyn til Atammik, efter endnu en god tur derud.

½ meter sne på én nat !

Forleden morgen, vågnede vi op til en rigtig snestorm, med minus sigtbarhed og MASSER af nedbør, af den hvide slags, der gerne skal skovles en hel del væk af, for at kunne benytte hoveddør og indkørsel.....

Men Pipsens lille drøm af en bil, klarer selvfølgelig det hele, (med mig bag rette naturligvis)først at kører Thomas ud til det store værksted og med mig tilbage til sygehuset, hvor man var nødt til at køre en ekstra runde om sygehuset, da man(mig underforstået) i den let nedsatte sigtbarhed, kørte forbi opkørslen til min arbejdsplads...... :-/ Men selvom snedriverne var store, så sidder man ikke fast i MIN bil, hvor man jo med slet skjult stolthed kan køre forbi den ene efter den anden der skal trækkes fri :-D
Spøg til side, det var RET dårligt vejr, folk kom for sent, fordi de først skulle graves ud,og man så folk der bogstaveligt talt kravlede gennem de store mængder af sne, for at komme på arbejde og i skole.

Hen på eftermiddagen klarede det lidt op, og ved fyraften....ja da måtte jeg hjem og skovle flere m3 sne fra hoveddøren og Thomas måtte hente den lille gravemaskine for at rydde indkørslen, hvor sneen havde lagt sig i ca en meters dybde. Her lidt stemningsbilleder......

Dage i Danmark i Feb/Marts

Atter i år, var vi en lille smuttur i Dk, til den årlige båd-messe, og denne gang også til 4. og sidste modul af min misbrugsbehandler-uddannelse. Og, nå ja, så fyldte jeg også år, mens vi var der....

Det var koldt og lidt snehvidt da vi kom til Danmark, men det er da også at foretrække, frem for sommerens lumre varme, for sådan nogle nordboere, som os.

Min fødselsdag blev fejret stille og roligt med masser af lækker sushi, hos min søster og svoger.

Vi havde også været så heldige at få lov at "leje" en af deres city-appartments, der hører til "Den gamle Kro" og ligger i de mest fantastiske og stemningsfyldte omgivelser i hjertet af Odense, i kvarteret omkring HC-Andersens hus.

Og jeg holder jo meget af Odense, pulsen, lyden og domkirkens klokkers slag, så det var nogle gode dage, hvor vi hyggede med Lucas og indimellem også med Knud...forstået på den måde at han ikke var tilstede hele tiden....altså ikke forstået på den måde at han ikke er hyggelig....ja altså...i forstår, ikk?

Den stod også på rigtig Fynsk bondeidyl, da vi fejrede Lisbeths runde fødselsdag.

Her hygger Lucas med min lillebror Kristians kæreste, Dasha.

Familien samlet, bestående af Min far og Lisbeth, storesøster Tina og Jens (der her er glade for hinanden, eller er det kun til ære for fotografen?) lillesøster Anna, lillebror Kristian med kæresten Dasha og så Thomas og jeg.

Og helt hvad søster og brormand har gang i, skal jeg ikke kunne sige, men hyggeligt, det var det.

Nogle gode dage hos min mor og søster i Kbh, blev det også til, med et par ture i biografen, ud at spise mm, men ellers stod resten af dagene på arbejde og kursus.