Ja ja...noget skal tiden jo gå med........ Men det klæder mig da, gør det ikke?
mandag den 12. januar 2009
søndag den 14. december 2008
Drømmehuset 7. Julen står for døren
Efter flere måneder med nærmest stilstand i byggeriet, er der atter sket lidt. Der er blevet lagt klinkegulv i hele stue-etagen. Billederne her er fra badeværelset, hvor klinkerne er mindre, og fra et værelse, der viser størrelsen på klinkerne i resten af huset. Der er desværre ikke billeder af store dele gluv, da det er dækket af beskyttende pap (Håndværkere I ved......)
Badeværelsegulvet
Et kig ind i brusenichen
Himlen, is og julehygge på sygehuset
Ja, nu er det ved at være længe siden jeg har været inde med et indlæg her. Der er heller ikke blevet taget så mange billeder i den forgangne tid, men her kommer lidt af hvert, der ikke kan få en fællesnævner i overskriften.
Himlen kan være så smuk og så foranderlig, her lidt stemningsbilleder.....
Udsigt fra heliporten
Is i forskellige afskygninger er en del af hverdagen her, men indimellem kan den se helt eventyr-agtig overjordisk ud.
Hvert år midt i december, er der julehygge i sygehusets kantine, med gløgg, æbleskiver julebag, juleklip osv. Personalet tager gerne familien med og det giver et større udbud af børn og barnlige sjæle i alle aldre... :o)
Her bla. Rikke og Ken med deres Gustav og Mathias og man kan lige få et lille glimt af Dorthe med hendes lille Nukavaraq.
Og der uddeles også glædens pris, en pris der gives til tre ansatte, udvalgt af personalet. I år gik den så til Rosine, Thomas´mor, der er vaskerileder, Jan Boller, der er portør og til ut........Man bliver helt rørt..... Jeg gjorde ihvertfald og meget taknemmelig, også for de fine ord der fulgte med og tilkendegivelser fra kollegaerne om at det var fortjent. Må man så ikke godt være lidt stolt af sig selv? ;o)
Og ja.....nu er det så lige før det er jul....... Lucas kommer om to dage, om lidt over en en uge er det JUL!!!!!!!! Ufatteligt som tiden bare flyver!
søndag den 19. oktober 2008
En vintermorgen i Oktober
Forleden morgen vågnede vi op til en by i vinterklæder. Om aftenen havde der ingen sne været, men i løbet af natten var der dalet en tyk hvis kappe ned over byen. Smukt og hyggeligt.
Der kom så et par dage med slud, hvor en del af sneen forsvandt igen, men atter er kommet mere til. Og lørdag morgen viste sig fra en smuk stille og skyfri side.
Her et par billeder af udsigten fra vores stue, denne lørdag morgen.
Kl 7.30
kl 8.00-Øverst gamle Thomas´ hus. Nederst, det gamle børnehjem og bagved, det gamle alderdomshjem
kl 8.15
kl 8.30
kl8.45
Kl 9.00
Idag er det søndag og det er væltet ned med sne siden igår, men mere om det senere
søndag den 14. september 2008
Vinter......
Himmelen er klart blå, ikke en sky viser sig.Luften er vindstille,
men frisk med et snert af kulde.
Kong Vinter varsler sin snarlige komme og den første sne er faldet på fjeldene på den anden side af den blikstille fjord.
Inden længe vil alt være dækket af et smukt lag knirkende glimtende sne, der giver det hele et rent og jomfureligt udseende.
Så forræderisk det kan være, så meget mere nådesløst kan kong Vinter fare frem og tage alt med sig på sin vej. Men også så uendeligt meget mere smukt, dragende, forheksende.
Intet er smukkere end når landet er iklædt sin vinterdragt, når vintersolen glitrer i i nysneen, eller går ned bag fjeldende og efterlader et svindende spor af lyse røde, orange og dybt violette farver på himlen.
Også den smukke vinternat, der oplyses af klare stjerner, fuldmånens skær og nordlysets forunderlige melankolske dans kan fortrylle, så man rent glemmer kulden.
Jo, vinteren er den bedste tid på året.
-Tilføjelse: Der er faldet sne i byen her, siden dette indlæg blev skrevet. Det har dog knebet med at kunne overføre billeder til bloggen, derfor også kun dette ene vinterbillede i denne omgang.
Endnu er den sne der faldet, ikke blevet liggende. Men vinteren....den er kommet.
Drømmehuset 6 Vinteren nærmer sig
Ret forude skal trappen op til "hemsen" være. Halvsvingstrappe, tror jeg man kalder det....
I den sidste måneds tid, og også mens vi var i Danmark, er der sket en del med huset. Vi har været heldige at finde to super VVS folk fra Nuuk, der ved hvad de har med at gøre og som arbejder godt og effektivt. Havde vi bare fået fat i dem noget før...........
Der er også sket lidt med støbning af gulv, skillevægge er sat op mm. Så nu begynder det at se ud af noget, men det er stadig uvist om vi bliver indflytningsklar inden jul.
Vi når ikke at få malet huset udvendigt iår og heller ikke at få lagt tag på, men det skulle efter sigende kunne vente til foråret.
Frustrationer af forskellig art er der stadig, men det skal jeg ikke kede læseren med.
Glimt fra entreen ind i badeværelset, med stjernehimmel. Det giver et rigtig hyggeligt og varmt lys.
Her blot lidt billeder af hvordan det ser ud, lige nu.
Hurtig tur til Dk 2 -En madanmelders kronik
Igennem tiderne er det blevet til en del besøg på landets spisesteder. Og mangt og meget er set og smagt, men sjældent har kombinationen af smags,syns, duft og atmosfære indtryk, været sammensat til så fin en helhed, som på den Gamle Kro i Odense.
Nedenfor: Munkestuen
Nu får ordet "Kro" måske en til at tænke på skummel belysning, tæt tobaksfyldt luft og et fadølsanlæg, der arbejder på at forsyne de få stamgæster med kold øl. Men tag ikke fejl. Dette er en kro som det var engang.
Nedenfor: Bord 1 i restaurenten

Ovenfor: Kælderen rummer en helt særlig atmosfære
Som billederne viser, er denne fredede gamle bygning i Odens midtby et unikum i vores elektroniske, polerede verden af stål og glas og tikkende ure.
Man kan for en stund lade sanserne beruse af dejlig tempereret vin, perfekt afstemt til de lifligste og smukt anrettede menuer. Lade sig tage med til en anden tid, mens man nyder det delikate håndværk køkkenet byder på.
Stedet emmer af atmosfære og værtsparret Køkkenchef Tina Møhring Madsen og Restaurentchef Jens Møhring Madsen, der også er direktøre i etablissamentet, har på få måneder siden overtagelsen af dette unikke sted, formået at løfte det op på et udsøgt og eksklusivt niveau, men hvor almindelige mennesker sagtens kan være med også prismæssigt.
Men mærker passionen for at holde traditioner og gamle dyder i hævd,at vende tilbage til at tilberede maden fra bunden med de bedste råvarer. Men samtidig fuldt ud tidsvarende med både menu og vinkort.
Den Gamle Kro er bestemt et besøg værd og gives 6 Trøfler ud af 6 mulige.
Med til Kroen hører nu også City hotel og City Apartments, godt beliggende i Odense midtby, men god udsigt til det hyggelige hjerte af H.C Andersens fødeby.
Nedenstående:Værtsparret på den fortrinlige tagterrasse på cityhotellet.
Nedenstående: Hotellets hyggelige Lobby
Ok... Indrømmet.......måske er jeg som Tinas søster ikke helt objektiv i min bedømmelse og måske er jeg heller ikke madanmelder, men ikke desto mindre mener jeg hvert et ord, det var en dejlig oplevelse at blive vist rundt og efterfølgende nyde et rigtig godt måltid med super vin til. Og jeg kan ikke sige mig helt fri for at være lidt stolt af dem :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)