mandag den 16. februar 2009

Div. vinterbilleder. Februar 09



Mange ord er ikke nødvendige...billederne taler næsten for sig selv....








Royal Arctic Lines "Arina arctica" og trawleren "Steffen C" Maniitsoq, fylder godt i vores lille havn.



Udsigt over byen, fra huset.

onsdag den 11. februar 2009

Drømmehuset 8 Køkken

Som vanligt går vi og venter på håndværkere...... Det skal siges at også Knud ligger mange timer i, selv at lave noget af det som håndværkerne skulle have gjort(det er dog ikke altid helt gnidningsløst, men det kan I nok forestille jer, ha ha.... Thomas især er jo ekstremt pertentlig og...ja...........) Nå men nok om det, køkkenet er så småt sat op, dog mangler kogeøen på disse billeder samt hårde hvidevarer, men opdateringer følger jævnligt, så se med en anden god gang igen.
Her lidt fra køkkensiden.......

mandag den 12. januar 2009

Pia på arbejde.....



Ja ja...noget skal tiden jo gå med........ Men det klæder mig da, gør det ikke?

søndag den 14. december 2008

Drømmehuset 7. Julen står for døren


Efter flere måneder med nærmest stilstand i byggeriet, er der atter sket lidt. Der er blevet lagt klinkegulv i hele stue-etagen. Billederne her er fra badeværelset, hvor klinkerne er mindre, og fra et værelse, der viser størrelsen på klinkerne i resten af huset. Der er desværre ikke billeder af store dele gluv, da det er dækket af beskyttende pap (Håndværkere I ved......)


Badeværelsegulvet

Et kig ind i brusenichen


Badeværelsegulv øverst, nederst et af værelserne, der også viser viser hvordan de færdige vinduer ser ud.

Og så har Permagreen lovet at lave resten af tømrearbejdet færdigt inden jul.......hmmmmm vi får se...der skal også males og så skal køkken og hårde hvidevarer sættes op, VVS-manden skal afslutte, elekrikeren afslutte, en snedker skal lave trappe og så kan vi efterhånden begynde at flytte ind....men langt fra færdige med huset.... Så til næste år engang ;o)

Himlen, is og julehygge på sygehuset

Ja, nu er det ved at være længe siden jeg har været inde med et indlæg her. Der er heller ikke blevet taget så mange billeder i den forgangne tid, men her kommer lidt af hvert, der ikke kan få en fællesnævner i overskriften.
Himlen kan være så smuk og så foranderlig, her lidt stemningsbilleder.....
Udsigt fra heliporten
Is i forskellige afskygninger er en del af hverdagen her, men indimellem kan den se helt eventyr-agtig overjordisk ud.
Hvert år midt i december, er der julehygge i sygehusets kantine, med gløgg, æbleskiver julebag, juleklip osv. Personalet tager gerne familien med og det giver et større udbud af børn og barnlige sjæle i alle aldre... :o)
Her bla. Rikke og Ken med deres Gustav og Mathias og man kan lige få et lille glimt af Dorthe med hendes lille Nukavaraq.
Og der uddeles også glædens pris, en pris der gives til tre ansatte, udvalgt af personalet. I år gik den så til Rosine, Thomas´mor, der er vaskerileder, Jan Boller, der er portør og til ut........Man bliver helt rørt..... Jeg gjorde ihvertfald og meget taknemmelig, også for de fine ord der fulgte med og tilkendegivelser fra kollegaerne om at det var fortjent. Må man så ikke godt være lidt stolt af sig selv? ;o)

Og ja.....nu er det så lige før det er jul....... Lucas kommer om to dage, om lidt over en en uge er det JUL!!!!!!!! Ufatteligt som tiden bare flyver!

søndag den 19. oktober 2008

En vintermorgen i Oktober

Lørdag morgen kl 7.30 (kommunen og sygehuset og et hjørne af en boligblok)

Forleden morgen vågnede vi op til en by i vinterklæder. Om aftenen havde der ingen sne været, men i løbet af natten var der dalet en tyk hvis kappe ned over byen. Smukt og hyggeligt.
Der kom så et par dage med slud, hvor en del af sneen forsvandt igen, men atter er kommet mere til. Og lørdag morgen viste sig fra en smuk stille og skyfri side.
Her et par billeder af udsigten fra vores stue, denne lørdag morgen.
Kl 7.30
kl 8.00-Øverst gamle Thomas´ hus. Nederst, det gamle børnehjem og bagved, det gamle alderdomshjem
kl 8.15
kl 8.30
kl8.45

Kl 9.00

Idag er det søndag og det er væltet ned med sne siden igår, men mere om det senere

søndag den 14. september 2008

Vinter......


Himmelen er klart blå, ikke en sky viser sig.Luften er vindstille,
men frisk med et snert af kulde.
Kong Vinter varsler sin snarlige komme og den første sne er faldet på fjeldene på den anden side af den blikstille fjord.
Inden længe vil alt være dækket af et smukt lag knirkende glimtende sne, der giver det hele et rent og jomfureligt udseende.
Så forræderisk det kan være, så meget mere nådesløst kan kong Vinter fare frem og tage alt med sig på sin vej. Men også så uendeligt meget mere smukt, dragende, forheksende.

Intet er smukkere end når landet er iklædt sin vinterdragt, når vintersolen glitrer i i nysneen, eller går ned bag fjeldende og efterlader et svindende spor af lyse røde, orange og dybt violette farver på himlen.
Også den smukke vinternat, der oplyses af klare stjerner, fuldmånens skær og nordlysets forunderlige melankolske dans kan fortrylle, så man rent glemmer kulden.
Jo, vinteren er den bedste tid på året.
-Tilføjelse: Der er faldet sne i byen her, siden dette indlæg blev skrevet. Det har dog knebet med at kunne overføre billeder til bloggen, derfor også kun dette ene vinterbillede i denne omgang.
Endnu er den sne der faldet, ikke blevet liggende. Men vinteren....den er kommet.