Det begyndte en dag i slutningen af 2005.......nej det begyndte faktisk meget før.
Thomas og jeg var flyttet til Odense fra Nuuk, midt i 2004. Det var hæsligt det først halve år. jeg havde hjemve, og syntes tiden gik med så mange ligegyldige valg, krav forventninger og køren rundt til alt muligt. Jo, det var da bestemt dejligt at se familien noget oftere, men alligevel var det som at være splittet mellem den enorme længsel efter at komme tilbage og glæden ved at være tættere på dem man holder af. langsomt vænnede jeg mig da til tilværelsen i Dk igen, det var vist sværere for mig end for Thomas, skønt Grønland jo i højere grad er hans hjemland.
Nå men så nåede vi så en dag i slutningen af 2005, hvor en af os....jeg tror det var mig...kom til at sige" Jeg har sgu lyst til bare at flytte tilbage til Grønland, væk fra alt det her" Det var ment som en harmløs sætning, men en tanke var sået. Og spirede...
En dag ringede svigerfar og fortalte at der var udbudt grunde på den gamle heliport....... og så begyndte tankerne at vandre, og inden vi så os om, havde vi fået grunden og selv været med til at tegne huset sammen med Jørn fra Barna log homes. Og så gik tingene slag i slag derud af. Næsten altså. Det tog os ganske vist 7 måneder at få huset godkendt ved Maniitsoq kommune, da der ikke tidligere er blevet bygget rundtømmerhuse i Grønland. Men i juli måned 2006 stod vi så atter i Grønland. Med de naive forventninger om at nu kørte det bare og vi skulle fejre jul i eget hus det år........... Vi fandt en dygtig? mand til at sprænge ud, så vi kunne få en god kælder under huset. Det ville tage ham tre uger............Det tog tre måneder.....og han var så fræk bagefter at forlange en helt ublu og anden pris end først aftalt. Nå, nu var vi jo altså så ret langt henne på året og kunne derfor ikke komme til at lave fundament pga frosten. ØV!
Trods mange frustarationer og følelse af at der ingenting skete, blev det alligevel forår og vi fandt et lille firma, der rigtig gerne og til en god pris ville lave vores fundament. Det ville tage dem en måneds tid, så det var jo vældig fint, de startede omkring 1 maj, så det ville jo betyde at vi kunne bestille huset, der kommer hele denlange vej fra Tennessee, så ville vi have huset omkring 1 Aug. Det ville give os noget ventetid, til at få støbt dæk, gulv i kælder og lavet terrasse........Men endnu engang skulle det ikke gå som planlagt. Folkene der skulle lave fundament kom og gik som vinden blæste, kunne være væk en uge ad gangen, hvor vi ikke vidste hvad der skete, og brugte for mange penge, bestilte for meget isolering, overholdte ikke aftaler osv osv osv. Det endte med at vi måtte tage dem af projektet og selv lave resten, men med det resultat at de havde fået næsten 50.000 for meget. Endnu engang øv........ Nå men videre skulle vi jo. 
Vi fandt en tømrer der gerne ville lave vores terrasse og ville være ca 10 dage om det....... han forlangte også en helt ublu pris, men efterhånden fik vi os pejlet ind på noget vi alle kunne acceptere. Og belært af tidligere regnede vi med at det nok snarere ville tage tre end to uger. Hmmmmmm.........ja, det tog så fire + lidt ekstra og resultatet.....ja det var ikke helt den finish vi havde forventet.......... Men færdigt blev det da. Og endelig med forsinkelse kom så huset og vores to tømrer fra Danmark. Lars og Rasmus.To ihærdige, tillidsvækkende og meget dygtige tømrer. Den 19 okt gik byggeriet på selve huset så ENDELIG igang.MANGE søvnløse nætter og frustrationer, fejlkommunikationer, flere brudte aftaler og foooooooooorsinkelser for sent. (bla en vvs mand , der indtil nu har været over tre måneder om at tilslutte kloak og vandledning......... og ikke er færdig endnu......)
Jo, der har der også været ting der gik godt.......hvis jeg tænker længe over det, er jeg sikker på der må være noget............
Men dagen hvor vi så tømmeret til huset og dagen da vore tømrere kom, det var store øjeblikke.
Vi har bevaret troen på at det da ikke kan blive ved med at gå op ad bakke, og ser med stor forventning, frem til ugerne der kommer, hvor vi kommer til at se huset tage form.
jeg vender tilbage med mere nyt undervejs.
