Naturen på disse kanter

Måneskin set fra terrassen

Kvaner vokser hvor der er godt med frisk vand

Tyttebær er sjældne. Soretbær og blåbær vokser derimod overalt og smager skønt.

Niviarsiaq, Grønlands nationalblomst, der kan vokse ,mildest talt, ud af ingenting.

Nattoralik, også kaldet havørn, er der en del af på egnen. Om vinteren kommer de tæt på byen, men her om sommeren holder de sig inde i fjordene med deres unger. Jeg har ladet mig fortælle at de er monogame og er det for livet.

Blåklokken findes også overalt og lyser op på de bare klipper.

Apussuit, vores skisportscenter. Man kan ane hytterne på toppen.

Her kun et lille udpluk af den skønne natur der omgiver os...der er så meget mere at byde på.....

Maniitsoq i august

Kystskibet Saffaq Ittuk,netop stævnet ud fra Maniitsoq kl 22.00

Annertussoq

Det nye meget omtalte og meget længe undervejs, alderdomshjem. Men flot er det og med en skøn udsigt over en lille vig.

Et glimt af blokken på Esbjergvej, tagryggen af en af kolonibygningerne og den gamel kirkegård.

Salliarnataq øverst til højre. Sjældent har almentnyttigt byggeri i Danmark, en lige så fantastisk udsigt og beliggenhed som i Grønland.

Annertusoq,Hesteskoen,Forlandet, ja kært navn har mange navne, men beliggenheden en fantastisk.

Esbjergvej

Affaldscontaineren ved bådebroen

Royal Arctic Lines, Irina Arctica, fylder godt i vores lille havn

Hvis man ser godt efter, kan se vores hus på toppen, det med det grønne tag.

Lidt af Tunoqqussaq, set fra terrassen

Lidt af Ivissuateralaa, set fra terrassen (Og fimabilen/alias Ambulancen)

Her er jeg på vej til bygden Kangaamiut i politi-kutteren Sissak

(Bemærk at en del af billederne er taget mellem 21.30 og 22.30 og derfor lidt mørke)

Sommer betyder hvaler

Et længe ventet syn, der bebuder sommerens komme, er hvalerne. Og vi er heldige her omkring Maniitsoq, hvor det nærmest vrimler med pukkelhvaler. De er ikke så sky, kommer tæt på land og underholder indimellem med at kaste sig op af vandet eller vinke med lufferne(ok det er måske ikke til ære for os, men alligevel) men det meste af tiden er det blåsen og rygfinnen vi ser, afsluttet med at de dykker og viser halen.

Man bliver aldrig træt af at studere disse elegante, rolige og værdige dyr. Og heldigvis nåede vore sommergæster at se dem på meget tæt hold.