Sommerferie med Lille Hjælper

Så blev det skolernes sommerferie, og Lucas, Thomas´ søn skulle endelig komme. Det havde vi alle gået og ventet på og glædet os til. De første dage var vejret ikke det allerbedste, men vi havde også dage med rigtig godt vejr! Vi sejlede, var i sommerhus,fløj med drage, hyggede derhjemme, brugte en dag på husprojekt med Lille hjælpers utrættelige hjælp og meget andet. De to uger gik ihvertfald stærkt.

Og så var det bare hyggeligt at han var her igen. Det blev unægteligt noget mere stille da han rejste.........

Her er lidt stemningsbilleder fra ferien.





Der blev fisket, både torsk, ørred, havkat og rokker.

Bål ved sommerhuset hvor vi grillede skumfiduser

Og Lille hjælper giver en hånd med huset.........Og det har han helt styr på!

Thumps up. "Den er go, far....bare hejs op"

Far og søn er et godt team

Og en rigtig dreng må godt være sort i hovdet, når man har arbejdet hårdt!

Og på dage med indevejr, stod den på spil, playstation, film og hygge, noget Lucas er umanerligt god til(det med hyggen....)

En fødselsdagsgave,der var værd at vente på

Jeg havde jo fødselsdag i februar, og i år havde jeg besluttet at forsøge at få en en længe ønsket drøm, til at gå i opfyldelse.

Jeg har en granfætter, Torsten, der er en fantastisk keramiker og stentøjsmager!

Og jeg havde en drøm om at få the-service lavet af ham. Jeg var lidt sent ude men fik familien til at skillinge sammen, så da vi i marts var i Danmark, besøgte vi ham, og så hans værksted og jeg besluttede hvilken glasur mm.

For to uger siden kom kassen med min fødselsdagsgave. Den var bestemt værd at vente på og også et indslag på bloggen værdig.

Og er det ikke ligesom om at theen smager bedre nu?

Kommer I på de kanter, kan jeg anbefale et besøg på hans værksted og udstilling i Heltborg, ved Hurup på Thy. Se evt mere på http://www.torstenmosumgaard.dk/

Drømmehuset 5 - åbent til kip.

Så er der atter sket lidt i husprojektet.

Vi har fået fjernet det indvendig stillads, så man nu får fornemmelsen af hvor luftigt og lyst det bliver, med åbent til kip i den yderste del af huset (fremtidig dagligstue)

Der er nu lagt loft på i hele huset, hemsen har fået lagt det flotteste plankegulv og der er sat gips samt beklædt med væv de steder det skulle gøre på hemsen. Dvs at der næsten er færdigt ovenpå, der mangler dog lidt skillevægge, men ellers er næste store projekt at få støbt gulv i stueplan, lagt klinker mm, og ellers den udvendige del, med at få fuget og malet hele huset.

Og det er ret store projekter!

Undervejs siden sidst, har vi skiftet maler og VVS-mand, rykket og rykket for bestilling af div til støbning af gulv og lignende. Og andre mindre stridigheder.

Men ja...fremad går det stadig, der er da heldigvis ikke nogen der kommer og pille noget ned igen, men langsomt og med pauser og forviklinger, går det den rigtige vej. Jeg nære stadig et håb om at vi bor der til jul, ikke at jeg tror vi da er færdige, men forhåbentligt er det da beboeligt.

Isbjørnejagten

Nu er det sådan at Maniitsoq-øen normalt er et ret fredeligt og ufarligt sted, hvis man ser bort fra havets og stejle fjeldes åbenlyse behov for agtpågivenhed.

Men af og til sker det altså alligevel, at der er fare på færde.

Sådan var det så også fredag aften, da en større del af byens befolkning, sad og halvsov til en næsten ny Harrison Fordfilm fra 80érne..... Pludselig ruller en hvid tekst over skærmen på den landsdækkende kanal KNR.

Først forstår man ikke rigtig..... den kommer en gang til..... Jo den er god nok..... Politiet advarer borger i Maniitsoq om at gå ud, og om at udvise forsigtighed, da der er set en Isbjørn i byen.....

En isbjørn på disse kanter og på denne tid af året er SULTEN, den har kun ringe forudsætninger for at skaffe sig føde. Den er formentlig drevet med et større isbjerg, og vil nu pr indstinkt søge nordpå.

Trods advarslen, så kommer der lige pludselig liv i den lille by. Folk strømmer på gaderne , gående, på cykel og i bil, og kammikposten går rimeligt hurtigt med at fortælle at den er spottet ude ved Gunnar Malers værksted, skråt over for Thomas´ værksted.........!

Først er jeg noget splittet,stakkels Isbjørn.....vi stresser den jo, hvis vi alle kommer rendende efter den.... men min nysgerrighed bliver alligevel for stor.... og bevæbnet med camera drøner vi også derud..... (Ja camera er et must hvis man pludselig bliver overfaldet af en stor og sulten isbjørn....jeg ved det godt.....men at VI skulle tænke på at skyde den, er helt udelukket!)

Sporene er der og folk er der nok af, men selve isbjørnen er ,egentlig til min tilfredshed, forduftet.

Det fortælles senere at det er nogle børn der har badet i en lille sø, der pludselig havde set den og var rendt hjem hurtigst muligt, det var nok alligevel nogen tid siden, men røre i det lille samfund, det havde oplysningen da skabt.

Så ingen egne fotos af en isbjørn denne gang og i mit stille sind, sender jeg en bøn til vorherre, eller måske snarer Jordens moder om at bistå brorbjørn på sin lange rejse hjem.

Tilføjelse:

Siden dette indlæg blev skrevet, men inden jeg fik det lagt ud på bloggen,er der desværre sket det at der er blevet skudt tre isbjørne i Atammik, vores bygd, der ligger mod syd, et halvt hundrede km. herfra......