Vinter i Maniitsoq

Her ved udgangen af en lang og kedelig Januar, blev det atter tid til et lille indlæg på bloggen. Jeg havde ellers først tænkt at der jo ikke var noget godt at skrive om, men pludselig slog det mig at det gælder bare om at se de positive ting. Kort sagt har det været en måned med en del kampe, frustrationer og en følelse af at nok er nok. Nu. Det gælder både arbejdsmæssigt og omkring huset.

Men nok om det. Nu til det positive. Starten af Januar bød på kulde, seriøs kulde men smukt smukt vejr. DMI skrev godt nok temperaturer til ned omkring minus 30 grader, men helt så koldt ved jeg nu ikke om det var, men koldt det var det. For første gang i flere år, frøs havnen til. rigtig vinter som i gamle dage, var det.

Herefter bød Januar på snestorm, sne i pænt store mængder,mildt sagt, og godt med vind. Når man sidder indenfor, er den kombination fantastisk og hyggelig, når man skal være ude, ja så er det måske knapt så morsomt, men alligevel facinerende.

Mindre sjovt er det måske, når man for 5 dag i træk skal rydde flere kubikmeter sne for at nå frem til sin hoveddør......

Og nå ja....der skete alligevel nogle gode ting arbejdsmæssigt lige i de allersidste dage af Januar. Vi havde psykisk arbejdsmiljø i focus og det rykkede ihvertfald noget for mig. Huset? Ja, det vil jeg undlade at kommentere mere på lige nu.

En dag på arbejde

Jeg vil lige bruge denne måned uden de store oplevelser, til at lave et lille indlæg om hvad det egentlig er jeg går og laver heroppe i pænt mange timer hver uge.

Jeg er ansat til 40 timer ugentligt(det bliver dog altid til en del mere) og i et vist omfang må jeg lægge disse timer som det passer ind i ugens og patienternes planer som jeg finder hensigtsmæssigt . Derudover har jeg rådighedsvagter så jeg kan ringes op eller komme ind efter behov.

En normal dag starter kl 07. hvor jeg gør klar til dagens dont. Morgenkonference kl. 08 og fra 09 til kl 12 er der åben konsultation hvor patienter kan komme og hente medicin, samtale eller hjælp på anden måde.

Så er det frokost, hvis det er muligt, og eftermiddagen går med tværfaglige møder, længere samtaler, dosere medicin, hjemmebesøg mm. Så her er det min lille bil gør størst gavn. Som nogle af mine kollegaer kan bekræfte, er min bil næremest en man tager på, imodsætning til det monstrum sygehuset stiller til rådighed og som vi er pænt mange der ellers deles om.

Nå det var et lille sidespring og ok...jeg ved godt det ikke er voldsomt nødvendig med en bil her i byen......

Nå men ellers står det på tæt samarbejde med kriminal forsorgen, politiet, socialforvaltningen og naturligvis patienterne. Og undervisning af patienter, støttepersoner og andre har jeg også prøvet. Det er blevet til flere patient ledsager ture til Nuuk, med og uden politieskorte, sjove mærkelige, svære, uforglemmelige episoder, et par ægteskabstilbud og en del kaffemik-invitationer. Jeg synes selv jeg har det bedste arbejde man kan tænke sig og holder meget af mine patienter.

Der er ting jeg kan ønske anderledes men det er kedelig historie,jeg ikke skal trætte jer med.

Julegæster

I år var vi så heldige at få julegæster fra Danmark. Min søster skulle komme den 18 og min svoger følge efter den 21 dec. Tina, min søster måtte en tur over Nuuk og overnatte, men kom så frem den 19 dec. Og noget af det første vi gjorde var selvfølgelig at gå en tur op og kigge på huset. Fantastisk vejr, ingen vind, solskin og kun omkring minus 10 grader.

Tid til at holde gamle traditioner ved lige med bla at lave kilovis af marcipan og kransekagekonfekt.

Derud over fik vi snakket, hygget, kørt snescooter, julet og som altid i min søster og svogers selskab, spist og drukket rigelig, men fantastisk vin og mad.

Inden vi så os om var julen over og nytåret stod for døren, men inden da måtte min søster og svoger tilbage til Danmark.

Nogle hyggelige juledage med kæresten, søster, svoger, lillebror svigerforældre og kaffemik, julegudstjeneste, sneboldkampe og gaver, kom og gik.

Drømmehuset 3 - Der lukkes og slukkes for vinteren

Da vi kom hjem fra vores korte juleferie i Danmark var tømrene rejst hjem, huset var lukket og isoleret. Langt fra færdigt, men lukket og slukket vinteren over. Det giver os også et pusterum til stille og roligt at få bestilt køkken hvidevarer, brændeovn osv. Sådan ser huset altså så ud pt g de næste par måneder:

Der er lagt tagpap på som senere kommer til at fungere som et perfekt underlag for det rigtige tagbelægning.

Huset er isoleret og næste projekt er at få støbt beton gulv i stueetagen og lagt gulvvarme og klinker på.

Der er stadig en del løse ender, men manglende vinduer og døre,samt andre småting der skal ordnes den næste tid, så der er stadig nok at lave.

Men vi HÅBER at det nu kan lade sig gøre at flytte ind til sommer.