Jeg så dagens lys for første gang, idet herrens år 1977, i Odense.
Gik i skole, efterskole, passede mine veninder,kærester og de interesser man nu har i den alder. Senere ude at arbejde rundt omkring, højskole,sprogtræner for indvandrerer,oma. Var på et tidspunkt overbevist om jeg skulle være dyreassistent, men da hjerte mit,bankede mere for alkoholikerne, narkomanerne, de sindslidende og lign. endte jeg med en sundhedsuddannelse. Min interesse for Grønland har været der siden barnsben,og efter en ferie i sydgrønland, fandt jeg ud af at jeg måtte kombinere min uddannelse med min udlængsel og vende tilbage for at arbejde.
I 2000 satte jeg så atter foden på Grønlandsk jord. 4 år i Nuuk, blev det til,hvor jeg mødte Thomas, to år i Danmark, hvor jeg fik bekræftet at jeg skulle bo i Grønland,og medio 2006 flyttede vi så til lille Maniitsoq. Folket, naturen, friheden, landet på godt og ondt, er kommet under huden på mig. Så her bliver vi nok....indtil andet føles rigtigt ihvertfald. Jeg har her en fantastisk stilling, hvor jeg sidder alene i distriktpsykiatrien. Hårdt og tidskrævende, men spændende og givende. Lige nu, føles DET rigtigt for mig.