Bygde besøg i Kangaamiut

Et par gange om året kommer der psykiater til Maniitsoq, hvor en del af mine patienter bliver tilset, deres medicin opdateret, nye potentielle patienter vuderes osv. Det gælder også dem fra bygderne. Og denne gang blev det så en tur til Kangaamiut, Grønlands største bygd med ca 500 indbyggere.

Nu er det jo sådan at Grønland på mange måder er anderledes end Danmark. Og det er jo en del af charmen.

Det startede med at Flemming, vores fysioterapeut, havde spurgt om jeg ville tage et ben med derud til en patient. ja altså ikke et rigtigt ben, men en protese. Da min hukommelse ikke altid er lige god, blev vi enige om det fornuftige i at lægge den hos portørene, så jeg var sikker på den kom med.(Portørene skulle køre os til havnen )

Mandag morgen oprandt og jeg mødte ukristeligt tideligt for at få gjort klar til de patienter der skulle komme mens jeg var væk.MEN.....benet var væk! Og jeg havde jo lovet højt og helligt atfå det med derud. Det er altså ikke let at komme omkring i Kangaamiut uden ben og sneen er faldet og føret kræver de terrængående sko. Så jeg syntes bestemt det var vigtigt at få det med.

Ingen vidste noget om noget som helst, men væk var det. Underligt, hvem ville lige stjæle en anden mand ben?

Til sidst måtte vi jo køre uden. Nå, da vi nåede det gode "skib" Nivi, som var chartret til os, var der igen lidt forvirring. Den enste ombord var en mekaniker(det viste sig at være Thomas :-) )Der var der for at lave oliefyret.Nivi kom vist foran i køen hos mekanikeren, da han jo vidste hvem der skulle sejles med, hihi)

Hmmmm........Nå der dukkede dog senere en skipper op der var meget forundret over at se os, men han var da helt frisk på at sejle os til Kangaamiut. Oliefyret belev lavet og afsted kom vi i det smukkeste morgenlys. Det var en fantastisk smuk tur i den opgående sol. Kangaamiut ligger, i en hurtig båd, ca 1½ times sejlads fra Maniitsoq, igennem et sund omgivet af nogle af de smukkeste fjelde i Grønland, så det var en dejlig oplevelse!

Kangaamiut er en hyggelig lille bygd, bestemt en af de mere velfungerende af slagsen, med en eneste bil, masser af liv på gaden og en positiv energi. Ihvertfald på denne smukke mandag.

Sygeplejestationen i Kangaamiut betjenes af en sundheds faglig og en ufaglært. Den ligge utroligt smukt lige ud til havnen. Ja man kan praktisk talt kaste snøren ud af vinduet og fiske derfra..... Der er et liv uden lige af fangere der sejler til og fra og måger der nyder godt af hvad der efterlades, eller hvad de kan stjæle sig til. Så det var næsetn svært at holde koncentrationen om patienterne og undlade at kigge ud på dette leben.

Men vi fik da tilset dem vi skulle og lidt flere til og der blev også tid til at besøge boligen der hører til sygepl.stationen og ligger i forlængelse af, altså med den samme skønne udsigt.

(For dem som måske stadig funderer over det, skal som en lille indskudt bemærkning, måske nævnes, at benet var nået vel frem til bygden med anden skibslejlighed.)

Vi hvde også tid til en eftermiddagstur rundt i byen og op til den gamle kirkegård og kunne se bygden i den sidste eftermiddags sol.

Dagen endte med at blive stuvet sammen i en lille båd og ud til kystskibet, som ville tage os på en tre timer lang tur tilbage til Maniitsoq. Aftensmaden bestod af en ordentlig portion gule ærter med kogt flæsk, men efter en lang dag, føltes det alligevel som et fantasktisk måltid.

3 timer senere stævnede vi så endelig ind i Maniitsoq havn, ca kl 21.30

En positiv oplevelse endte i en mørk aften oplyst af det smukkeste nordlys.