En dag på arbejde

Jeg vil lige bruge denne måned uden de store oplevelser, til at lave et lille indlæg om hvad det egentlig er jeg går og laver heroppe i pænt mange timer hver uge.

Jeg er ansat til 40 timer ugentligt(det bliver dog altid til en del mere) og i et vist omfang må jeg lægge disse timer som det passer ind i ugens og patienternes planer som jeg finder hensigtsmæssigt . Derudover har jeg rådighedsvagter så jeg kan ringes op eller komme ind efter behov.

En normal dag starter kl 07. hvor jeg gør klar til dagens dont. Morgenkonference kl. 08 og fra 09 til kl 12 er der åben konsultation hvor patienter kan komme og hente medicin, samtale eller hjælp på anden måde.

Så er det frokost, hvis det er muligt, og eftermiddagen går med tværfaglige møder, længere samtaler, dosere medicin, hjemmebesøg mm. Så her er det min lille bil gør størst gavn. Som nogle af mine kollegaer kan bekræfte, er min bil næremest en man tager på, imodsætning til det monstrum sygehuset stiller til rådighed og som vi er pænt mange der ellers deles om.

Nå det var et lille sidespring og ok...jeg ved godt det ikke er voldsomt nødvendig med en bil her i byen......

Nå men ellers står det på tæt samarbejde med kriminal forsorgen, politiet, socialforvaltningen og naturligvis patienterne. Og undervisning af patienter, støttepersoner og andre har jeg også prøvet. Det er blevet til flere patient ledsager ture til Nuuk, med og uden politieskorte, sjove mærkelige, svære, uforglemmelige episoder, et par ægteskabstilbud og en del kaffemik-invitationer. Jeg synes selv jeg har det bedste arbejde man kan tænke sig og holder meget af mine patienter.

Der er ting jeg kan ønske anderledes men det er kedelig historie,jeg ikke skal trætte jer med.