Smukke teatre, hvor man næsten kan høre suset fra publikum, når gladiatorene kæmpede. Ufatteligt at de står endnu, men bærer da også spor efter at bla. Byzantinere gjorde brug af dem senere og det her, i Aspendos bliver stadig brugt til koncerter og har en fantastisk akustik
Det eneste nedslående er bare, at der er SÅ mange arkæologiske fund at man ikke har råd til at beskytte og restaurerer/vedligeholde og katalogisere en stor del af dem, så de ligger begravet i sandet, overgroet af vild bevoksning eller slides op af turister og lokale. Så hvad der har stået i over 2000 år,vil måske ikke stå der om 100.....
Vi boede ret tæt på de smukke Taurus bjerge og kørte en dag derop. Der grønt og frodigt, autentisk gammel landsbystemning, med gamle koner der driver geder hen ad vejen, små Storm P-agtige thehuse, back gammonspillende,vandpiberygende statelige ældre herrer med små sjove hatte.
På et tidspunkt røg vi i en turistfælde, en stor skilift, der hele året, tager turister og skiløbere med op i knapt 3000m. højde, hvor der er sne hele året. For en med højdeskræk...(jeg siger ikke hvem...)er det ikke det fedeste, men bjergene er jo smukke og vi havde Lucas med, så jeg prøvede jo selvfølgelig at lade som ingenting. Men sne er jo for os ikke ligefrem noget særsyn, så det var ikke et sted vi brugte meget tid.
Det gjorde vi derimod i Olympos.
Der kunne jeg have været endnu......
Bjergvejen tog os på en længere og kringlet og meget smuk tur til et lille sted der siden Romernes tilstedeværelse, har heddet Olympos. Klemt inde mellem de smukke bjerge og ud til en lille bugt ligger et helt specielt og meget isoleret lille samfund. Der har igennem tiderne her været et stratetisk vigtigt punkt her for både Romere og Byzantinere,og måske har de, som jeg og andre også bare følt sig draget til dette lille sted, med en lyst til ikke at forlade det igen.
Blandt vild skov ligger utallige,virkeligt utallige fantastiske ruiner, monumenter og grave.
Idag bebos stedet primært af hvad min lillebror ville kalde hippier, med fritgående høns,økologiske grøntsagshaver, appelsintræer (og muligvis lidt sjov tobak) lilla huse, små pensionater på pæle side om side. Og den lille vig, der er det enste sted hvor du fornemmer horisonten, er helt ubeskrivelig, hvor vandet er klart og blåt. Der hersker en stemning der er svær at beskrive og som slet ikke retfærdiggøres på billeder.
Man føler sig hensat til en helt anden verden. resten af verden synes pludselig ikke bare langt væk, men HELT væk. Der er kun nuet, de smukke omgivelser, positive vibrationer, ro og glæde. FRED.
Er jeg pludselig væk en dag, har jeg fået nok af husproblemer,trivialiteter, stress, evig reminding om krænkelse af menneskerettigheder, magtmisbrug,global opvarmning, krig, sult og anden nød, så kan i finde mig der.
Det synes oplagt som stedet man tager hen, når man ønsker sig langt væk fra det hele og måske ikke vil findes igen.
Ok Dorthe...jeg ved godt jeg heller ikke var for hurtig til at få et indlæg på bloggen i denne omgamg, men bedre sent end aldrig ;-)
Billeder fra Antalya,Perge,Side,Tahtlia,Aspendos og Olympos
4 kommentarer:
Hej Pia,
Jeg var godt klar over t I skulle på ferie, men jeg trode "kun" det var til Danmark. jeg har været mange steder, men aldrig Tyrkiet. Det ser både spændende og dejligt ud, måske man skulle ligge vejen forbi engang.
Frugt anretningen ser nu heller ikke så slem ud. Hvor er det dejligt at gå amok i frugt og grønt afdelingen i Dk.
Godt du er hjemme igen, men jeg håber meget på, at du får dit kursus igennem senere på året.
God weekend.
kh Dorte
Frugtanretningen var god, især deres grape, appelsiner og kiwi, bære tydeligt præg af ikke at være modnet i en kasse under transporten over kontinenter. Vildt gode og friske. Men helt ærligt er danske æbler og jordbær bare bedre end dem vi fik i Tyriet. Meget mere smag og sprødhed.
Det lyder da som om at det har været den fede tur.
LIge nu der sner det og blæser i DK. Jeg kan da godt mærke at jeg burde have fløjet lidt længere mod syd da jeg tog fra Grønland.
Ja, frugt er dejligt. Jeg laver ikke andet end at æde frugt og dufte til friske krydderurter og drikke vand der ikke smager underligt.
Tak for de fine billeder Pia. Jeg glæder mig allerede, til jeg får taget mig sammen til at tage derned engang. Om ikke andet, så for at vise mine blege skandinaviske ben frem ;-)
Send en kommentar