Tyttebær er sjældne. Soretbær og blåbær vokser derimod overalt og smager skønt.
Niviarsiaq, Grønlands nationalblomst, der kan vokse ,mildest talt, ud af ingenting.
Nattoralik, også kaldet havørn, er der en del af på egnen. Om vinteren kommer de tæt på byen, men her om sommeren holder de sig inde i fjordene med deres unger. Jeg har ladet mig fortælle at de er monogame og er det for livet.
Blåklokken findes også overalt og lyser op på de bare klipper.
Apussuit, vores skisportscenter. Man kan ane hytterne på toppen.
Her kun et lille udpluk af den skønne natur der omgiver os...der er så meget mere at byde på.....
Det er godt nok længe siden, jeg har været inde og se på bloggen. Og det er vist endnu længere siden, jeg har smidt nye indlæg derind....
Det er dejligt at se nogle nye sommerbilleder fra Maniitsoq :-) Det pirker til udlængslen må jeg sige... Jeg håber, det går godt for jer allesammen deroppe.
Jeg så dagens lys for første gang, idet herrens år 1977, i Odense.
Gik i skole, efterskole, passede mine veninder,kærester og de interesser man nu har i den alder. Senere ude at arbejde rundt omkring, højskole,sprogtræner for indvandrerer,oma. Var på et tidspunkt overbevist om jeg skulle være dyreassistent, men da hjerte mit,bankede mere for alkoholikerne, narkomanerne, de sindslidende og lign. endte jeg med en sundhedsuddannelse. Min interesse for Grønland har været der siden barnsben,og efter en ferie i sydgrønland, fandt jeg ud af at jeg måtte kombinere min uddannelse med min udlængsel og vende tilbage for at arbejde.
I 2000 satte jeg så atter foden på Grønlandsk jord. 4 år i Nuuk, blev det til,hvor jeg mødte Thomas, to år i Danmark, hvor jeg fik bekræftet at jeg skulle bo i Grønland,og medio 2006 flyttede vi så til lille Maniitsoq. Folket, naturen, friheden, landet på godt og ondt, er kommet under huden på mig. Så her bliver vi nok....indtil andet føles rigtigt ihvertfald. Jeg har her en fantastisk stilling, hvor jeg sidder alene i distriktpsykiatrien. Hårdt og tidskrævende, men spændende og givende. Lige nu, føles DET rigtigt for mig.
1 kommentar:
Hej Pia :-)
Det er godt nok længe siden, jeg har været inde og se på bloggen. Og det er vist endnu længere siden, jeg har smidt nye indlæg derind....
Det er dejligt at se nogle nye sommerbilleder fra Maniitsoq :-) Det pirker til udlængslen må jeg sige...
Jeg håber, det går godt for jer allesammen deroppe.
Knus
Flemming
Send en kommentar