Ling betyder grav og vi skulle besøge mingravene, altså Ming Ling.
13 kejsere fra Ming dynastiet ligger begravet i en dal ca 50 km nord for Beijing. Som med alt andet i det gamle Kina, er stedet nøje udvalgt. Bjergene omkring beskytter kejsernes legmer mod onde ånder der kommer med vindene fra nord. Og omkring gravene løber smukke vandløb roligt forbi, omgivet af cypresser, fyrretræer og frugttræer. Når man begiver sig igennem dalen her, ser man de gule tegltage titte igennem hist og her og man forstår hvorfor området var perfekt til formåelet, som Ming-kejsernes sidste hvilested.
Alle gravene har en portbygning, en stor hal, et tårn, et skatkammer og et underjordisk palads, hvor den pågældende kejser ligger begravet.
De fleste Ming-grave er i dag forfaldne, men restaurerings arbejdet er i gang.
Udødelighedens vej eller åndealléen, er en 800m lang vej der fører op til gravene. Den er på begge sider flankeret af 36 kæmpefiguerer, der vogter gravene. 24 dyr,skiftevis knælende og stående, mytiske dyr, såvel som kameler, elefanter heste mm, der alle hver i sær symboliserer vigtige emner for en kejser. De bliver efterfulgt af 12 mænd, fire generaler, fire embedsmænd og fire ministre der fortsat skulle tjene kejseren i efterlivet.
Det siges at dyrene bytter plads om natten.
Læg mærke til denne elefant, hvis anatomi må siges at være kommet på en alvorlig prøve, da forbenene vender den forkerte vej, så man forstår godt hvis den har brug for at rejse sig om natten og få rystet ledene på plads...
Længere inde i dalen ligger så kejsernes maousloeer spredt ud over det smukke landskab. Noget af det første en kejser begyndte at planlægge var sit mausoleum. Og nogle af dem har også været imponerende. Man har i et gravkompleks fundetet et palads på fire etager under jorden, kejseren, kejserinden en konkubine, juveler guld og sølvbarer, jadebælter, spisepinde af det pureste guld, en kejserkrone og meget meget mere.
Ikke alle er lige besøgte, her nyder vi frokosten i et af de mere øde gravkomplekser.
Her er det Changs grav vi besøger. Altså Chang ling.
Det blev forventet at en Ming kejser mindst en gang om året skulle begive sig ud til Ming gravdalen og ofre til forfædrene, det var så stor en hovedpine for hans embedsmænd og eunukker, at de som regel prøvede at tale ham fra det. Turen herud tog minimum to dage, krævede måneders forberedelse og kostede store summer for det kejserlige skatkammer. Vejene skulle forinden forbedres, mulige attentater forhindres, overnatningsmuligheder planlægges og ofringer til de kejserlige forfædre skulle forberedes.
Af samme grund var det faktisk kun halvdelen af kejserne der nogensinde nåede herud i deres regeringstid og den længst regerende kejser nåede kun herud fire gange, men da var det også ved at være nok for hans rådgivere, der på det kraftigste frarådede ham at tage endnu en tur og herved blev det.
Gravene er værd at besøge. For at komme herud kommer man væk fra storbyen og ud i en anden tid, et andet Kina. Og området er smukt og fredfyldt og en mulighed for at søge væk fra horderne af turister. Man forstår godt hvorfor dette var et perfekt sted til den sidste hvile.
Tilbage til Beijing......Og er man i Beijing/Peking må man naturligvis slutte af med sprød og velsmagende Peking and. Mums.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar