Beijing - Muren "A great wall, build by a great people"

Smukke bjergtinder beklædt med træer, strækker sig så langt øjet rækker. Hist og her lader nøddetræer sine grene med de mange grønne nyudsprungne blade, række ind over brystværnet og skydeskårene på muren. Rustne kanoner står med jævne mellemrum, mellem vagttårnene. Solen varmer de tusindvis og atter tusindvis af sten. Men vender man sig mod nord, mærker man et vidnesbyrd om, at koldere og mere ubamhjertige vinde kan blæse herfra. Man forstår godt at mongolerne og andre folkeslag nordfra, har ønsket del i det varmere og mere frugtbare Kina, på den anden side af bjergene. Millioner af kinesere har slidt og slæbt og en del måtte lade livet,under udførelsen af den Kinesiske mur. Byggeriet startede i 400-tallet før Kristi fødsel og startede som uafhængige murværker forskellige steder, ind til 221 før kristi, hvor Kina blev forenet under Qin-dynastiet og over 300.000 mand blev sat til at sammenkæde de forskellige murstykker. Arbejdet tog ti år og resultatet var langt fra så imponerende, som det der strækker sig for vore øjne idag. Det var de fleste steder, blot en jorvold i en skal af sten.

I de århundrederne der fulgte, har muren skiftesvist fået lov at forfalde og er blevet udbygget,udbedret. Enkelte kejsere har set det som et svaghedstegn og mangel på militære evner, at man var nødt til at have en jordvold som beskyttelse, mens andre fortsatte med at forbedre og forstærke muren som forsvarsværk.
Muren har haft sin betydning som forsvarsværk, men på ingen måde noget der står mål med det slid og slæb hundredetusindevis af kinesere har måtte lide. Og en stor del af tiden var arbejdet som vagt eller soldat på muren, et kedsomt og ensomt arbejde. Men Muren har fungeret glimrende som transport og informationsvej. Den er bred nok til, at flere ryttere kunne passere side ved side, og røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bringe nyheder om fjendtlige tropper videre.






Når man står der og ser muren bugte sig langs bjergtinderne, forundres man. Bjergene i sig selv er svært ufremkommelige, hvordan har det overhovdet været muligt at bygge dette enorme forsvarsværk. Det er tydeligt, at det er sket i en tid hvor et menneskeliv ikke havde større betydning for en hersker. Men man betages også og imponeres over storslåetheden.

Og vælger man at bestige muren ved Mutianyu, overrendes man heller ikke i samme grad af turister, så man har muligheden for at spadsere omkring og lade sjælen flyve århundreder tilbage.
Muren har været omgivet af myter, og af skiftesvis stolthed og foragt. Nixon har ved et besøg på muren sammen med Mao i 1972 sagt " A great wall, build by a great people" og været med til at cementere murens nye position som nationens stolthed.

Det siges også at muren er det eneste bygningsværk der kan ses fra rummet, men denne påstand blev skrevet i et amerikansk tidsskrift i 1893, og er altså aldrig blevet bekræftet af astronauter, men har vist sig at være en noget sejlivet myte.

Men fakta er at muren er af de mest besøgte turistattraktioner i landet.

Historie eller virkelighed, fakta eller myte, man har ikke været i Kina hvis man ikke har gået på den kinesiske mur.

Jeg må tilstå, at jeg havde forventet, at finde andre mindre åbentlyse seværdigheder som værende mest interessante. Og det gjorde jeg muligvis også, men det kom bag på mig at det der gjorde allerstørst indtryk på mig var...netop muren...... Det kan ikke beskrives, det må opleves.....