Jeg skal lige igen minde om at de nyeste indslag står øverst, hvorfor man lige må "scrolle" ned for at få dem læst i den rette rækkefølge. Mao......At fortælle om ham, hans tid og hans gerninger, kunne fylde tusindvis af sider. Så jeg vil stort set springe det over og have tiltro til læserens egen viden omkring ham.
Den himmelske fredsplads.....at stå der, og et øjeblik lade tankerne og sjælen flyve tilbage gennem tiden, så oplever man for sit indre øje en masse, hvoraf kun meget lidt minder om en himmelsk fred. Blodige demonstrationer, enorme militæropvisninger, store sørgeoptog mm. Men alt dette er ved at være en saga blot. Og heldigvis. Nu myldre det bare med tusindvis og atter tusindvis af turister. Rige europæiske eller asiatiske turister med store kameraer på maven blandet med fattige kinesiske turister fra landområderne, der stadig mindes Mao som en stor befrier og beskytter.
Man væltede et kejserdømme, men det synes som om Kineserne har glemt, at de med Mao, på mange måder blot fik en ny kejser. Eller har de tilgivet.....? Mere om dette senere.
Selve pladsen ligger på en akse i Beijing der rummer både den forbudte by, mausoleet og den oplympiske by i lige linie. På pladsen er der overalt, hvis man løfter blikket en smule, videokameraer, klar til at fange den mindste lovovertrædelse eller fornærmende opførsel.
Propaganda og selvforherligelse har muligvis altid været en del af magthavernes væsen i Kina, men for en dansker der er vokset op med Janteloven, kan de to store vægge, man har opsat midt på pladsen, virke pinligt prangende og usmageligt ud over alle grænser, når man ved hvad Kina også er. På disse to vægge, kører der 24 timer i døgnet og understøttet af højt larmene musik, videosekvenser der tjener det formål at vise verden, inklusive kineserne, hvor fantastisk et land Kina er. Det virker underligt malplaceret på en, når man forsøger at opfange tidens vingesus, men i virkeligheden er det vel et meget klart symbol på Kina. Hvis man ser bag det glorificerede billede, det forsøger at give......
Mausoleet......ja når man nu er i Kina og har muligheden, så må man naturligvis ind og se den store kommunistiske leder, der stadig ligger til lit de parade. Man står i kø sammen med tusindvis af andre og kan ved første øjekast næsten tabe modet ved synes af den enorme kø. Men køen bevæger sig meget, meget hurtigt igennem. Kameraer og mobiler og lign. er forbudt at medbringe, men jeg tvivler såmænd også på, om man kunne nå at tage et billede af Mao.
Når man er halvvejs igennem køen, har man mulighed for at købe en lille buket plastikblomster man kan ligge ved hans satue i forhallen, hvorfra de efter en halv time bliver båret ud af en af de talrige soldater, for at blive solgt på ny........ Og køen fortsætter så ind igennem mørke kølige gange og det hele går så hurtigt at man ikke har tid til at undersøge om den mand der ligger der, flere meter fra køen, nu virkelig også er Mao.
Det siges at lyset i rummet er blevet dæmpet igennem årene, og at man af og til må lukke mausoleet for at genopfriske hans ydre. Men et faktum er det, at man ved hans død ikke havde den fornødne viden til at balsamere ham rigtigt, og at hans lig, inden man endelig kom igang var gået i forrådnelse og ikke var let at få til at ligne sig selv igen.
(Vores søde lokal guide,Tobing, der er født og opvokset i Beijing og bla var TV2´s lokal guide under Ol)
Pladsen er verdens største med sine 40 hektar. Den virker dog knapt så stor pga den enorme betonkolods der udgør mausoleet.(En betonkolods der igen leder tankerne hen på det gamle Sovjet) Og når man vender ryggen til Mausoleet, ser man den himmelske freds port. En 34 meter høj kejserlig bygning, der blev bygget under Ming-dynastiet i 1417, men som idag er præget af det kommunistiske styre. Over den største af de fem porte, ser man Maos portræt og overalt blafrer det kinesiske røde flag. Man må på den anden side af denne port, for at træde ind i en anden tid. Væk fra de tusinder af larmende turister, bilernes tuden og musikken fra propagandevæggen. Forbi de stive soldater der uanset vind og vejr, stadig vogter på pladsen. Ind i den forbudte by. Ind i roen. Ind i en anden tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar