tirsdag den 22. juni 2010

Beijing- Cloisonné,- et oldgammelt håndværk


Cloisonné blev oprindeligt udviklet i mellemøsten, og via silkevejen nået til Kina for godt og vel 800 år siden.
Man starter med en udstanset kerne af kobber, enten et fad, en vase, en skål eller andet, hvorpå tynde kobbertråde bliver limet på, i de mest fantastiske møsntre. Herefter brændes den første gang.
Farvepåfyldningen er pulveriseret glas, emalje, der blandes med vand og med en pipette fyldes i de små rum.

Så brændes den igen, i en ovn som på billedet nedenfor. Den brændes fire til seks gange og mellem hver brænding påfyldes der mere farve, så farven tilsidst når op til kanten af kobbertrådene.
Tilsidst skal den pudses og poleres ved hjælp af koks, kul. fedtsten, vand, også igennem flere omgange, før produktet står færdigt, smukt, glansfuldt og holdbart.



Det er et kæmpe arbejde og det tager tid. En stor vase på to meter kan tage et halvt år at lave men så koster den også omkring en halv million kvai. Ca 350.000 kroner.

Herefter sættes varen til salg. Række efter række af smukt håndværk. Hvad med en the-brygger som den her nedenfor?






Jeg havde en intention om at hjembringe en smuk vase af anseelig størrelse.......men prisen dikterede, at det kun kunne blive denne lille sag på billedet herunder. Men et smukt stykke håndværk er det nu alligevel.


Ingen kommentarer: