Tusinde og atter tusinde fødder har vandret her, igennem de sidste ca 600 år i den Forbudte By. Vandret, ilet,eller blevet båret, mellem de røde mure og gyldne tage. Her er oficielle bygninger, som templer, kroningsbygninger og andre bygninger hvor man kunne komme i audiens ved kejseren. Men derud over, er det et hav af private bygninger, boliger tjenesteboliger mm. En majestætisk by af små og større gårde, bundet sammen i en uendelig symmetri.
Dette smukke og meget velholdte paladskompleks måler 1 km i længden og knapt en km i bredden, og omgivet af en bred voldgrav og 3400 meter lang og 10 meter høj mur, gemmer der sig bygninger med over 9000 rum. Vi besøgte selvsagt ikke engang halvdelen. Det er uendeligt. men storslået.
Her har boet kejsere og kejserinder, konkubiner, eunukker, kunstnere, munke og utallige embedsfolk og tjenestefolk. Kejserfamilien levede her i en ufattelig rigdom og totalt isoleret fra resten af riget. Her kunne bo op til 15.000 mennesker der tjente under kejseren, men den sidste kejser, Puyi boede her til slut kun med et par tusind sjæle, da han som femårig blev afsat ved revolutionen og kun måtte bo i den inderste del af paladset, hvorfra han senere måtte fraflytte. Han levede nogle år i landflygtighed, men endte sine dage som offentligt ansat gartner i Kina.
Kommer man tidligt, eller søger man ud i de mindre gårde, finder man en ro og mærker tidens vingesus. Man ser for sig kinesiske kvinder trippe forsigtigt omkring i smukke silkeklæder og med indbundne fødder. Man ser underdanige tjenestefolk ile stille omkring, for ydmygt at udføre dagens arbejde og man hører mumlen af embedsfolkenes drøften af rigets anliggender, blandet med lyden af gongonger og munkenes messen. Dette sted er i sandhed storslået og tager pusten fra en.
Her ovenfor er en af de største officielle bygninger,Den absolutte Harmonis Hal, der bla blev brugt til kroningsceremonier. Foran bygningen er en kæmpe plads der kan rumme tusindvis af tilskuere, gæster eller soldater.
Her ovenfor en smuk tempelbygning på Kulhøjen. Lad mig være ærlig og sige at der var pænt mange trin op...og det var pænt varm og pænt MEGET fugtigt i vejret, men turen op af de mange stentrin er alle besværlighederne værd.
Heroppe venter en storartet udsigt hvorfra man også for alvor kan danne sig et indtryk af paladset. Engang et meget lukket samfund, hvor det ikke var menigmand forundt, at træde ind igennem den Himmelske freds Port til den Forbudte By. Idag åbent for næsten alle der vil betale de 100 Kvai det koster. (ca 75 kr) Men er man i Beijing må det opleves. Det er skønhed og æstetik ud over alle grænser. Man kan ikke andet end finde stedet betagende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar